Ph.d-forsvar: Playing Computer Games: Somatic Experience and Experience of the Somatic

Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i Informations- og Medievidenskab forsvarer cand.mag. Henrik Smed Nielsen sin afhandling:

Playing Computer Games: Somatic Experience and Experience of the Somatic.

At spille computerspil er en aktivitet, der kræver spillerens fysiske tilstedeværelse foran skærmen;
en tilstedeværelse, hvor ’simple’ tryk på controlleren vækker spilverdenen til live og forandrer oplevelsen af tid og sted. Afhandlingen belyser og diskuterer de kropslige aspekter i denne oplevelse.

Med udgangspunkt i en teoretisk undersøgelse af begreber som ’kropslighed’, ’oplevelse’ og ’teknologi’ diskuteres fire konkrete spiloplevelser. Disse spiloplevelser inkluderer stillesiddende og bevægelsesorienterede interfaces samtidig med, at der fokuseres på de visuelle, taktile, lydlige og gestiske aspekter af relationen mellem spiller og spil.

På baggrund af disse undersøgelser konkluderes det, at den særlige kropslige oplevelse, som computerspillet skaber, ikke bare er en tilfredsstillelse af sanserne, så man glemmer, at man ’bare’ spiller.Computerspillet handler i ligeså høj grad om en udpegning af spillerens position foran skærmen og dermed også en oplevelse af, at man ’spiller’ som og med sin krop.
Bedømmelsesudvalg
Professor Susan Kozel, Medea Collaborative Media Initiative/K3, Malmø Universitet, Sverige
Senior Lecturer Graeme Kirkpatrick, SoSS,ALB, University of Manchester, United Kingdom
Lektor Christian Ulrik Andersen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet (formand)
Der vil efterfølgende være et let traktement i Frokoststuen, 2. sal, Institut for Informations- og Medividenskab, Nygaard-bygningen, Finlandsgade 21, 8200 Aarhus N

Ph.d.-forsvaret finder sted
Onsdag den 30. november 2011 kl. 13.00-16.00
Det lille Auditorium, INCUBA SCIENCE PARK
Åbogade 15, 8200 Aarhus N

The defense will take place in English.

This entry was posted in DARC event, News and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply