Call for abstracts, K&K 110, 2010: Overvågning i samtidskunsten: surveillance og sousveillance

Efter 9/11 er overvågning blevet intensiveret i mange lande, fx USA, England, Tyskland, Sverige og Danmark. Denne overvågning har både antaget en synlig karakter, fx overvågningskameraer og kontrol i lufthavne, og en usynlig karakter, fx registrering i registre, fx dna-registre og sorte lister, koordinering af digitale registre mv. Den stigende overvågning er blevet udviklet og forsvaret under henvisning til den undtagelsestilstand, som 9/11 installerede globalt. Undtagelsestilstanden er, med et udtryk af Paul Virilio (efter første angreb på worldtrade center i 1993) en situation, der er præget af ubalance: ubalance, fordi i princippet én mand, eller en lille gruppe af mennesker kan påvirke en national eller global sikkerhedssituation.

Samtidskunsten har ladet sig udfordre af denne stigende overvågning og temaet dukker derfor op både direkte og indirekte i mange kunstværker, i mange forskellige medieringer, fx i Hasan M. Elahis netbaserede selvovervågningskunstværk Tracking Transience, der var direkte foranlediget af FBIs overvågning af kunstneren selv, i Camera Surveillance Players’ avantgardistiske performance-opførelser foran kameraer i metroen af fx George Orwells 1984, i Mare Trallas humoristiske udsmykningshappenings og fx i Juli Zehs roman om sundhedsovervågning Corpus Delicti.

Med dette temanummer ønsker vi at åbne for en tværfaglig diskussion af, hvilken betydning overvågningen og dens opdukken i samtidskunsten har. Overvågning synes at være et oplagt tema for kunsten for den tydeliggør medialiseringen selv. Overvågningen er desuden et meget synligt symptom på en bestemt samfundsudvikling. Den skal ikke forstås isoleret, men må analyseres i større bredde, dvs. i sammenhæng med den generelle udvikling af de liberale samfund i senmoderniteten. Fx fortæller den stigende accept af overvågning også noget om et ændret syn på forholdet mellem det private og offentlige, dvs. mellem individuelle friheder og statslig indgriben.

Overvågning rejser simpelthen en diskussion af de ’koder’, der styrer vores liv. I megen teori om overvågning spiller Michel Foucault og hans generalisering af panopticon-modellens virkning en stor rolle. Spørgsmålet er imidlertid, om Foucault vedvarende er det bedste bud på en forståelse af overvågning. Ifølge Gilles Deleuze lever vi ikke længere i den slags disciplinære samfund, som panopticon-modellen byggede på. Vi lever ikke vores liv i ”sites of confinement” (fx familien, skolen, hospitalet), men i meget mere flydende sociale rum. Hvad betyder det for forståelsen af overvågning?

Overvågning i kunst og kultur er et tema, der inviterer til en tværæstetisk og tværfaglig diskussion. Vi inviterer derfor bidrag, der belyser temaet fra forskellige vinkler, fx litterære, visuelle, dramaturgiske, filmteoretiske, medievidenskabelige, kulturhistoriske, politiske, idehistoriske etc.

Deadline for abstracts: 1. februar 2010, omfang ca. 1000 ord

Send abstractet til Karen-Margrethe Simonsen, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet: litkms@hum.au.dk.

This entry was posted in Dansk, News and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply